Baggrund
Vejen her til
Jeg har knap 20 års praktisk erfaring fra arbejde med økonomi, regnskab og revision på overordnet niveau i forskellige brancher, og jeg gennemførte min første rekruttering for 15 år siden. Teoretisk er jeg HD(R) og HD(O) – Innovation og Organisationsforandring begge fra Copenhagen Business School. Jeg har løbende understøttet min teoretiske erfaring med flere for rekruttering relevante certificeringer. Læs mere på Linkedin.
Da jeg arbejdede som regnskabschef, var det mit ansvar at ansætte medarbejdere. Lige fra min første rekruttering har jeg været fascineret af processen, der flytter og udvikler mennesker. Jeg forstår præcis, hvilke overvejelser virksomhederne gør sig, når de søger efter den rette person til en ledig stilling.
Som ansvarlig for del af konsulentafdeling i et større revisionsfirma, arbejdede jeg med formidling af freelance konsulenter. Jeg fungerede som formidler mellem kunder og konsulenter, hvilket gav mig en erfaring, der forstærkede mit ønske om at arbejde med mennesker, der gerne ville flyttes og udvikles.
Jeg tog skridtet og vendte min oprindelige regnskabsfaglige baggrund helt på hovedet og fokuserede udelukkende på rekruttering af primært økonomiprofiler.
Jeg har således alle forudsætninger for at varetage rekruttering af økonomiprofiler med succes. Det uanset om der er tale om permanente eller en freelance stillinger.
Med etableringen af NOMI Search tilbyder jeg en professionel fagligt funderet rekruttering af ledere og specialister inden for økonomi og regnskab. Jeg yder personlig service af høj kvalitet til både kunder og kandidater. Jeg arbejder med fleksible rekrutteringsprocesser, der tilpasses specifikt til kundens behov og krav, under hensyntagen til mit kodeks af værdier og etik.
Lad mig hjælpe dig med at finde den bedste kandidat i første forsøg. Læs her.